Om Maticon

God boligudvikling begynder længe før første spadestik

Det begynder med at kunne se potentialet. Forstå mulighederne. Se sammenhængene. Og have erfaringen og vedholdenheden til at føre et projekt hele vejen fra idé til realisering.

Det er dét, vi gør i Matricon.

Hvem er Matricon?

Hos Matricon udvikler vi boligområder med blik for både potentialet og den langsigtede værdi.

Vi udvikler ikke ud fra en fast opskrift. Hvert område har sine egne muligheder, hensyn og kvaliteter, og derfor begynder vores arbejde altid med at forstå det enkelte projekt og den sammenhæng, det skal blive en del af.

Projekterne skal være økonomisk attraktive og realiserbare – og samtidig bidrage positivt til området omkring dem.

Derfor arbejder vi tæt sammen med kommuner, lodsejere, investorer, rådgivere og andre relevante aktører om at skabe løsninger, der fungerer både som forretning og som boligområde.

Visioner

Vi vil sætte et tydeligt aftryk på fremtidens attraktive boligområder

Vi vil udvikle boligområder, der ikke alene fungerer og skaber værdi, når de står færdige, men som bevarer deres attraktivitet og kvalitet mange år frem.

Boligområder med værdi. Også på den lange bane.

Vi ser potentialet tidligt

God boligudvikling begynder med at kunne se mulighederne, før de er åbenlyse.

Vi ser på, hvordan en grund eller et område kan udvikles, hvilke boligtyper der giver mening, hvad der kræves planmæssigt, og hvordan projektet kan skabe værdi for både investor, kommune og kommende beboere.

Vi tænker i helheder

En attraktiv bolig skaber ikke nødvendigvis et attraktivt boligområde.

Derfor ser vi på sammenhængen mellem boliger, grønne områder, fællesskab, omgivelser og den lokale kontekst.

Og vi samarbejder med kommuner, rådgivere og andre relevante aktører om at finde løsninger, der ikke bare får projektet til at passe ind, men som kan bidrage positivt til den samlede udvikling af området.

Vi arbejder med den lange bane

Vi udvikler med blik for mere end den næste milepæl. De beslutninger, der træffes tidligt i et projekt, skal også give mening mange år senere. Derfor er kvaliteten af den samlede løsning en vigtig del af den forretningsmæssige case.

Vi bygger bro mellem interesser

Et godt boligprojekt skal fungere for flere end udvikleren.

Kommunen har ambitioner for lokalområdet. Lodsejeren har sine interesser. Investoren skal kunne se en attraktiv forretning. Og de kommende beboere skal have lyst til at bo der.

Bag om menneskene

Tæt på projekterne.
Tæt på beslutningerne.

Hos Matricon er der kort vej fra beslutning til handling. Vi er selv tæt involveret i projekterne og i dialogen med de mennesker, der er afgørende for deres udvikling. Det giver mulighed for at reagere hurtigt, tage ansvar og fastholde fremdriften gennem hele processen.

Jesper Friis

Partner & medstifter

Jesper arbejder med projektudvikling, opkøb og strategiske partnerskaber og har gennem sin karriere beskæftiget sig med udvikling af boligprojekter fra de tidlige muligheder til realisering.

Han har blandt andet haft ledende roller inden for projektudvikling hos Dansk Boligbyg, CASA og Enemærke & Petersen og har derfor solid erfaring med både udvikling, byggeprocesser og samarbejdet mellem bygherrer, rådgivere, entreprenører og myndigheder.

I Matricon har Jesper særligt fokus på projektudvikling, akkvisition og strategiske partnerskaber. Fællesnævneren er et langsigtet blik på projekterne og en ambition om at skabe løsninger, der giver værdi for både investorer, kommuner og kommende beboere.

Carsten Houtved

Partner & medstifter

Carsten har mange års erfaring med ejendoms- og byudvikling og har arbejdet med komplekse udviklingsprojekter fra de første strategiske overvejelser og planprocesser til konkrete boligområder.

Han har blandt andet været udviklingsdirektør hos CASA og FB Gruppen samt administrerende direktør i Kuben Byg. Gennem Procasa har han desuden rådgivet en række større danske byudviklingsprojekter og aktører, herunder Realdania By & Byg, Køge Kyst, FredericiaC og NærHeden.

I Matricon arbejder Carsten med projektudvikling, opkøb og strategiske partnerskaber og har et særligt fokus på at få de kommercielle, planmæssige og lokale hensyn til at mødes i løsninger, der kan realiseres.

Hans tilgang bygger på stærke partnerskaber, klar kommunikation og en praktisk tilgang til de komplekse udfordringer, der følger med ejendomsudvikling.

Vi skaber forbindelsen mellem potentiale og realisering

Har du en grund, et boligprojekt eller en udviklingsmulighed, du gerne vil drøfte?